Se nøje efter på det Bil Magasinet, der er på gaden nu, og du vil finde flere nye løsninger. Dette er starten på en fintuning magasinet, som vil blive klart synlig i de kommende numre.
Målet er i endnu højere grad at imødekomme de ønsker, som læsere og annoncører har til Danmarks største bilmagasin. Sidste omlægning af Bil Magasinet skete for to år siden med stor succes. Vi har aldrig haft flere abonnenter, og vi har ikke i vores snart 20 år på markedet oplevet større loyalitet og begejstring fra vores læsere.
Derfor tager vi nu yderligere fat på at justere både form og indhold, så vi fortsat kan overraske, underholde og begejstre. På layoutfronten vil du møde et mere moderne udtryk med nye farver og skrifter, og på artikelsiden vil du se flere overraskende historier og vinkler, der sætter nye standarder for dansk biljournalistik.
Alle ændringer tager dog udgangspunkt i det Bil Magasinet, du kender, og som læserne trods øget konkurrence stadig kårer som Danmarks bedste og klart største bilmagasin. Vi har lige fået en ny læserundersøgelse fra Gallup, der understreger Bil Magasinets unikke position på markedet.
Ud over de kommende ændringer i magasinet har vi travlt på flere fronter. Bil Magasinets redaktion leverer fortsat materiale til artikler til Søndagsavisen, vi har netop udbygget vort redaktionelle sam- arbejde med Bilbasen, samarbejdet med Ritzau om video-nyheder, der blev lanceret i august 2010, er blevet en succes, og vi producerer fortsat Danmarks bedste bil-tv. Nye samarbejder er på trappen, ligesom nye udgivelser er på vej, flere af dem i direkte samarbejde med annoncører og partnere.
Vi har netop afleveret femte udgave af Bil Magasinet på iPad, og vi er meget stolte af resultatet. Vores iPad-udgave er blevet fantastisk godt modtaget, ikke mindst af annoncørerne. Mange har set de interaktive iPad-annoncer som en mulighed for at profilere sig på en ny og anderledes måde.
Også på bilmagasinet.dk går det hurtigt. Vi vil være Danmarks førende nybilsportal, og vi har i 2011 haft over 1 million sidevisninger pr. måned (Kilde: GemiusAudience). Samtidig giver vores samarbejde med MSN en endnu større udbredelse af vores bilnyheder.
Læs kommentarer


