”De resultater, vi har nået på styleGALLERY, er en succes, og derfor begynder vi nu at kigge på muligheder internationalt. I dag kommer startskuddet, hvor vi lancerer stylegallery.no i samarbejde med MSN.no og det norske modemagasin Costume,” siger Interactive Manager på Benjamin Media, Anders Kragelund.
I anledning af 1-året for styleGALLERYs lancering og nu internationalisering er sitet desuden blevet relanceret. ”Der er kommet mere fokus på den redaktionelle udvælgelse af brugernes looks - f.eks. ugens look, gadens nye tendenser og endnu flere looks fra begivenheder i modebranchen. Videre er der nu også fotografer i de norske byer til at spotte flere skandinaviske fashionistaer, hvilket også kommer de danske brugere til gavn.” siger Rikke Agnete Dam Chefredaktør for Costume.
”StyleGALLERY er skabt til internationalisering, og vi vil gerne ind på flere markeder udenfor Skandinavien. Derfor søger vi hele tiden efter eksterne parterskaber, som falder godt i tråd med Benjamin Medias vision om at 'møde brugerne hvor brugerne er' - og vi er efterhånden blevet rigtig gode til det,” siger Anders Kragelund.
Hvad er styleGALLERY?
Stylegallery er et annoncemedie ejet af Benjamin Media og leveres i Danmark i samarbejde med MSN.dk. Fokus er at kombinere brugergenereret og redaktionelt modeindhold med tryghed og kvalitet for annoncøren. StyleGALLERY redigeres dagligt, og der er fokus på den positive og brugbare kommunikation, hvorfor annoncører får den samme kvalitetsvisning som på et traditionelt redaktionelt website.
For yderligere information besøg stylegallery.dk eller kontakt:
Anders Kragelund, Interactive Manager, Benjamin Media. Mobil 28 14 30 12, email: andersk@benjamin.dk
Rikke Agnete Dam, Chefredaktør Costume. Mobil 40 78 19 02, email : rikkead@benjamin.dk