Er du vores nye SEO-praktikant på Benjamin Media?

Benjamin Media søger en SEO-praktikant til foråret 2018. Har du erfaring med basis SEO og har du lyst til at få Benjamins brands som din legeplads og læreplads? Så er det dig, vi leder efter.

Benjamin Media huser blandt andet 7 forskellige brands - Bo Bedre, Bolig Magasinet, Costume, Magasinet Liv, M!, Woman og Bil Magasinet. Som SEO-praktikant kommer du til arbejde på tværs og være i berøring med alle disse brands.

Som SEO-praktikant hos Benjamin Media vil du komme til at producere nyt indhold under de forskellige brands, men også opgradere eksisterende indhold, lave redirects, fikse 404-fejl og andre praktiske SEO-opgaver.

 

Om dig

  • Du har et grundlæggende kendskab til SEO og en stor forståelse for at arbejde redaktionelt på Googles præmisser. Vi har in-house SEO-eksperter, der vil opgradere din viden og gøre dig til en verdensklasse SEO-mus.

  • Du er studerende og ønsker et praktikophold i et spændende og pulserende mediehus, hvor du får lov til at få fingrene i mulden og spille en stor og aktiv rolle i diverse SEO-projekter.

  • Du har et positivt væsen og går til opgaver - store som små - med begejstring.

 

Søg stillingen

Har du spørgsmål til stillingen, eller lyder det som noget for dig, så send en ansøgning + CV + eventuelt relevante resultater eller produkter til digital redaktør May Kjærsgaard Mayk@benjamin.dk

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt.

Praktikstillingen strækker sig over fem til seks måneder, er ulønnet og skal være en del af dit uddannelsesforløb. Praktikstillingen omfatter 25-37 timer om ugen alt efter skolegang og fritidsarbejde, og arbejdspladsen ligger på Frederiksberg. Vi søger praktikanter til start i enten januar eller februar 2018.

Annoncesalg-banner-nyMedier-banner300